-
1 inget vidare
adverbium1. ikke særligtHur känns det? -Inge' vidare!
Hvordan føles det (hvordan går det)? - Ikke særlig godt!
Det är då inget vidare väder i dag!
Det er ikke noget særlig godt vejr i dag!
-
2 inget vidare
adverbium1. ikke særligtHur känns det? -Inge´ vidare!
Hvordan føles det (hvordan går det)? - Ikke særlig godt!Det är då inget vidare väder i dag!
Det er ikke noget særlig godt vejr i dag! -
3 typ
I substantiv1. type, slags, kategori af genstande, individer eller fænomener med fælles, bestemte kendetegn/egenskaber2. person, figur (kan være nedsættende)Jävla typ!
Lortefyr!
Sonja är inte min typ!
S. er ikke min kop te, jeg bryder mig ikke særligt om S.!
blodtyp; gåpåartyp; prototyp
blodtype; stræber; prototype
Hon/han är en typ för sig
II adverbiumHun/han er noget for sig, ikke som almindelige mennesker
1. omtrent, næsten (bruges som fyldord) (hverdagssprog/slang)2. fx (bruges som fyldord) (hverdagssprog/slang)3. ligesom, altså (bruges som fyldord) (hverdagssprog/slang)K. og K. er altså sammen, fordi de er forelsket
-
4 typ
I substantiv1. type, slags, kategori af genstande/individer/fænomener med fælles, bestemte kendetegn/egenskaberJ. hører til den slags mennesker der altid kommer for sent2. person, figur (kan være vurderende/nedsættende)Sonja är inte min typ!
S. er ikke min kop te, jeg bryder mig ikke særligt om S.!Jävla typ!
Lortefyr!3. type (typografi m.m.)Det finns olika typer av tryck, vissa fungerar bättre än andra beroende på t.ex. material, färger m.m.
Der findes forskellige typer af tryk, nogle fungerer bedre end andre afhængig af fx materiale, farver m.m.Sammensatte udtryk:blodtyp; gåpåartyp; prototyp
blodtype; stræber; prototypeSærlige udtryk:Hon/han är en typ för sig
Hun/han er noget for sig, ikke som almindelige menneskerII præposition1. omtrent, næsten (bruges som en slags præpositionsfyldord) (hverdagssprog/slang)2. fx (bruges som en slags præpositionsfyldord) (hverdagssprog/slang)3. ligesom, altså (bruges som en slags præpositionsfyldord) (hverdagssprog/slang)K. og K. er altså sammen, fordi de er forelsket -
5 störa
I verbum1. forstyrre, genere, være irriterendeFår (kan) vi störa er ett slag?
Må vi forstyrre Jer et øjeblik?En av åhörarna störde debatten genom ideligen att be om ordet och komma med personliga anmärkningar
En af tilhørerne forstyrrede debatten, idet han gentagne gange bad om ordet og kom med personlige bemærkninger2. forstyrre, vanskeliggøre kommunikation m.m.3. forhindre, få til at afvige fra det normaleSærlige udtryk:Inte så det stör!: Gör det nåt (något)? - Nej, inte så det stör!
Ikke særligt!: Gør det noget? - Nej, ikke ret meget!II verbum1. stænge, sætte støtte til noget, afstive -
6 bekännelse
substantiv1. bekendelse, tilståelse (jura, lov og ret m.m.)2. (religiøs) bekendelse, retningEn bekendelse, som ikke er ærligt ment
-
7 print-on-demand
ubøjeligt substantivAtt producera böcker med print-on-demand teknik är billigare, men böckerna är nog inte hållbarare
At producere bøger med print-on-demand teknik er billigere, men bøgerne er formodentligt ikke særligt holdbare
-
8 småfranska
substantiv1. rundstykkeMånga tyckar att småfranska är ett gott frukostbröd - men är det så nyttigt?
Mange synes at rundstykker smager dejligt til morgenmaden - men det er vel ikke særligt sundt?
-
9 sunkig
adjektiv1. nedslidt, snavset, dårlig m.m. (hverdagssprog/slang)Ett halvsunkigt diskotek, men populärt
Et ikke særligt hyggeligt diskotek, men populært
-
10 bekännelse
substantiv1. bekendelse, tilståelse (jura, lov og ret m.m.)2. (religiøs) bekendelse, retningSærlige udtryk:En bekendelse, som ikke er ærligt ment -
11 print-on-demand
ubøjeligt substantivAtt producera böcker med print-on-demand teknik är billigare, men böckerna är nog inte hållbarare
At producere bøger med print-on-demand teknik er billigere, men bøgerne er formodentligt ikke særligt holdbare -
12 småfranska
substantiv1. rundstykke (brød, boller, kager og lign.)Många tyckar att småfranska är ett gott frukostbröd - men är det så nyttigt?
Mange synes at rundstykker smager dejligt til morgenmaden - men det er vel ikke særligt sundt? -
13 sunkig
adjektiv1. nedslidt, snavset, dårlig m.m. (hverdagssprog/slang)Ett halvsunkigt diskotek, men populärt
Et ikke særligt hyggeligt diskotek, men populært -
14 torsköga
substantiv1. udtryksløst, udstående øje (øjne) hos torsk og andre fiskTorsköga (i singularis) kan serveras som maträtt och torskögon (i pluralis) kan användas för att beskriva en persons utseende
Torskeøje ( i ental) kan serveres som madret, og torskeøjne (i flertal) kan bruges for at beskrive en persons udseendeÄr man ordentligt nödig brukar man säga att man har ett torsköga. Man har då inte särskilt lång tid på sej innan man måste på muggen
Hvis man er meget trængende, plejer man at sige, at man har et torskeøje. I så tilfælde har man ikke særligt lang tid, før man er nødt til at gå på toilettet -
15 viss
adjektiv1. vis, nogen/noget bestemtL. tænker på en vis person2. nogle3. som er lille, men som man mærkerPga. visse omstændigheder blev hun tvunget til at flytte5. som man føler sig helt sikker på (om udvikling, person m.m.)Du kan vara viss om att sanningen kommer fram!
Du kan være vis på, at sandheden kommer frem, sandheden vil utvivlsomt blive afsløret!Særlige udtryk:Ha (vara) något visst: Hon har något visst
Være noget særligt: Der er noget særligt (interessant, attraktivt) ved hendeI visst avseende, i viss mening, i viss mån
På en vis måde, i en vis forstand -
16 vilja
I substantivDet er familiens bestemte (afgjorte, erklærede) vilje, at jeg overtager (fx forretningen), når far holder op
fredsvilja; kampvilja; reformvilja
fredsvilje; kampvilje; reformvilje
Visa god vilja, visa sin goda vilja
Ikke med min bedste vilje, hvor meget jeg end ønsker det
Med forsæt, med (vidende og) vilje
Med vilje, fordi man gerne vil noget
II uregelmæssigt verbumMod ens vilje, uden at nogen vil det
1. ønske sig noget, have noget som sit målOm du vill att studenterna ska lyssna, måste du också arbeta med ditt kroppsspråk
Hvis du vil ha' at de studerende skal lytte til dig, må du forbedre dit kropssprog
2. (gerne) ville, have lyst tilVill ni inte stiga på?
Vil I ikke komme indenfor?
Vill du hänga med? Vi ska gå på bio i kväll
Vil du med? Vi skal i biffen i aften
Jag skulle gärna vilja ha lite mer efterrätt, tack!
Jeg vil gerne ha' lidt mere dessert!
Ville du nåt särskilt? - Ja, jag ville faktiskt fråga om du är ledig nyårsafton?
Ville du noget særligt? - Ja, jeg ville faktisk spørge om du er ledig nytårsaften?
Det vill säga, d.v.s.
Det vil sige, dvs.
Det vill till att...
Det er vigtigt at..., det er nødvendigt at..., det kræves at... (kun i præsens og imperfektum)
Hvis det nu går godt, arter sig, flasker sig m.m. (kun i præsens og imperfektum)
Hvis det nu ikke går godt, ikke flasker sig, ikke fungerer m.m. (kun i præsens og imperfektum)
-
17 vilja
I substantivDet er familiens bestemte (afgjorte, erklærede) vilje, at jeg overtager (fx forretningen), når far holder opSammensatte udtryk:fredsvilja; kampvilja; reformvilja
fredsvilje; kampvilje; reformviljeSærlige udtryk:Visa god vilja, visa sin goda vilja
Ikke med min bedste vilje, hvor meget jeg end ønsker detMed forsæt, med (vidende og) viljeMed vilje, fordi man gerne vil nogetMod ens vilje, uden at nogen vil detII uregelmæssigt verbum1. ønske sig noget, have noget som sit målOm du vill att studenterna ska lyssna, måste du också arbeta med ditt kroppsspråk
Hvis du vil ha´ at de studerende skal lytte til dig, må du forbedre dit kropssprog2. (gerne) ville, have lyst tilVill ni inte stiga på?
Vil I ikke komme indenfor?Vill du hänga med? Vi ska gå på bio i kväll
Vil du med? Vi skal i biffen i aftenJag skulle gärna vilja ha lite mer efterrätt, tack!
Jeg vil gerne ha´ lidt mere dessert!Ville du nåt särskilt? - Ja, jag ville faktiskt fråga om du är ledig nyårsafton?
Ville du noget særligt? - Ja, jeg ville faktisk spørge om du er ledig nytårsaften?Særlige udtryk:Det vill säga, d.v.s.
Det vil sige, dvs.Det vill till att...
Det er vigtigt at..., det er nødvendigt at..., det kræves at... (kun i præsens og imperfektum)Hvis det nu går godt, arter sig, flasker sig m.m. (kun i præsens og imperfektum)Hvis det nu ikke går godt, ikke flasker sig, ikke fungerer m.m. (kun i præsens og imperfektum) -
18 ingen
pronomen1. ingen, ikke nogenDet gør ikke noget, det spiller ingen rolle
Vad tyckte du om filmen? Inget vidare
Hva' syntes du om filmen? Ikke noget særligt, ret kedelig
Ingen mindre än...
Ingen mindre end...
Ingen orsak!
Ingen årsag!, Åh, jeg be'r!, Det gør ikke noget!
-
19 sak
substantiv1. sag, genstand, ting2. sag, noget man tænker på eller lige har talt omI alla fall (i varje fall) kan vi väl diskutera saken, eller hur?
I hvert fald kan vi vel diskutere sagen, eller hvad?
3. sag, tvist, strid, uenighed (jura, lov og ret m.m.)Gå rakt på sak, komma till saken
Gå lige til sagen, lige ud af posen, uden omsvøb
Gøre fælles sag med nogen, gøre noget sammen med nogen
Gøre noget ud af noget, overdrive noget
Komme (gå) direkte til sagen, begynde at tale om det væsentlige
Tage sagen i egen hånd, løse et problem uden at bede nogen om hjælp
Ikke være objektiv, sige noget fordi man selv tjener på det
Det är inte din (hennes, hans m.m.) sak
Det angår (vedrører) ikke dig (hende, ham m.m.)
Det er ligemeget (hvad man vælger), det spiller ingen rolle
Det hör med till saken, sak samma
I virkeligheden har du ret, principielt har du ret
Det ligger i sagens natur, det er indlysende
Saken är den att...
Sagen er den at..., det er sådan at...
Det var så det, og så er den ikke længere!, Sådan er det!
Vad gäller saken?
Hvad drejer det sig om?
En given sag, noget indlysende
Noget vigtigt; Noget vanskeligt eller besværligt
I virkeligheden, i realiteten, i saglig henseende
Till saken!
Til sagen!
-
20 ingen
pronomen1. ingen, ikke nogenDet gør ikke noget, det spiller ingen rolleVad tyckte du om filmen? Inget vidare
Hva´ syntes du om filmen? Ikke noget særligt, ret kedeligSærlige udtryk:Ingen mindre än...
Ingen mindre end...Ingen orsak!
Ingen årsag!, Åh, jeg be´r!, Det gør ikke noget!
См. также в других словарях:
§ 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig — (1) MÅDESADVERBIALER Adverbialer der er dannet af adjektiver på ig eller lig, tilføjer t når de betegner den måde noget forholder sig på eller foregår på (jf. § 37. Betydningsforskel mellem t adverbialer og rene adverbier): Lyset bevægede sig… … Dansk ordbog
Trivialroman — betegner en roman, der på en skabelonagtig og stereotyp måde beskriver et handlingsforløb med ikke særligt udviklede figurer … Danske encyklopædi
Assembler — er lavnivau programmeringssprog. I praksis er det bare en symbolsk måde at skrive maskinkode på, eventuelt kombineret med et simpelt makrosystem. Da sproget afhænger af maskinarkitekturen, taler man eksempelvist om x86 assembler, ppc assembler,… … Danske encyklopædi
Debian — er både navnet på en vidt udbredt og fuldstændig ikke kommerciel og fri GNU/Linux distribution, samt navnet på den gruppe af frivillige fra hele verden, som vedligeholder distributionen. Debian anvender Linux kernen (hjertet i et styresystem),… … Danske encyklopædi
Den Sidste Nadver — er et maleri udført af Leonardo da Vinci for hertug Lodovico Sforza. Maleriet fremstiller Den Sidste Nadver som den beskrives i Bibelen. Maleriet på 460 x 880 centimeter findes i Santa Maria delle Grazie klosteret i Milano. Leonardo da Vinci… … Danske encyklopædi
Schande — 1. An etwas Schande stirbt man nicht. Frz.: Un peu de honte est bientôt bue. (Cahier, 872.) 2. Besser a Schand in Punim (Gesicht) eider (als) a Kränck (Krankheit, Schmerz) in Bauch. (Jüd. deutsch. Warschau.) Das Sprichwort meint, eine… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Diego Rivera — (8. december 1886 24. november 1957) var en mexicansk maler, født i Guanajuato i Mexico. Rivera drog til Paris for at bo og arbejde med det stigende antal kunstnere i Montparnasse hvor hans ven Amedeo Modigliani portrætterede ham i 1914. I sit… … Danske encyklopædi
Sagnkonger — Der er ikke nogen jævn overgang fra Sagnkongerne til historisk tid. og rækken af sagnkonger forvires af at Danmark/Danernes rige bestod af et stort og flere små kongeriger, særligt i det område der i nutiden er Norge og Sverige, men det er også… … Danske encyklopædi
Stikkelsbær — (Ribes uva crispa var. sativum) er i familie med solbær og ribs og der findes mange sorter. Bærrene kan være grønne, gule eller røde. De kan være små eller store og have glat eller hårret overflade. Smagen kan være både sur og meget sød og mild… … Danske encyklopædi
Western — Westernfilm er en filmform som blev udbredt, endnu før Hollywood blev Hollywood og egentlig endnu før filmen blev film; Den første film om togrøverier blev produceret i 1903 (af Edwin S. Porter), og den var den første der tog nærbilledet i brug… … Danske encyklopædi
Krieg — 1. Auf Krieg folgt Sieg. – Sprichwörtergarten, 367; Parömiakon, 2541. 2. Aus einem Kriege entsteht der andere. 3. Beim Kriege ist s zu Ende am besten. 4. Besser ein ehrlicher (fröhlicher) Krieg, als ein schlechter Friede. »Es soll kein Friede… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon